Dåbsgave fra gudmor og fadder
Skal du være fadder eller gudmor til et lille dåbsbarn, kan du hente inspiration til gaven her i artiklen. Dermed kan du finde den perfekte faddergave, som markerer dåben og som barnet kan have som minde resten af livet.
Det er nemlig ikke kun selve dåbsbarnet, for hvem dåben er en særlig dag. At være gudmor eller fadder er en stor ære, fordi man på den måde får tildelt en helt særlig rolle og plads i dåbsbarnets og forældrenes hjerter.
En gudmor og faddernes rolle ved dåben
Barnets gudmor er den, der bærer barnet i kirken og holder den lille i armene, mens barnet døbes. Er der tale om en mandlig bærer, kaldes det i stedet for en gudfar. Nogle mødre eller fædre bærer selv deres barn – og gør de dét, er de således selv henholdsvis gudmor eller gudfar.
Barnets faddere er vidner til dåben og står omkring døbefonten, mens dåben finder sted. Deres rolle i barnet liv vil være at medvirke til, at barnet opdrages i den kristne tro, hvis forældrene skulle falde bort, inden barnet bliver voksen.
Det er en misforståelse, at det er fadderne der vil skulle træde til, hvis forældrene dør. Dette vil blive vurderet juridisk af myndighederne i samarbejde med de efterladte, hvis det frygtelige skulle ske. At stå fadder er derfor nærmere en symbolsk rolle end en rent praktisk.
Et barn skal have mindst 2 faddere og maksimalt 5. Man kan sagtens være både gudmor og fadder på én gang.
En god dåbsgave fra gudmor
Det er noget ganske særligt at bære barnet til dåben og det skal en dåbsgave fra gudmor derfor også være. Den oplagte dåbsgave som gudmor vil derfor være noget unikt, som barnet kun modtager denne ene af.
Gode ideer til en gudmor gave er derfor:
- Dåbsflag. Et dåbsflag er en meget benyttet dåbsgave blandt gudmødre. Et dåbsflag kan komme på bordet hver gang, der fejres endnu en fødselsdag. På foden af et dåbsflag graveres som regel barnets navn, fødselsdato, dåbsdato, vægt, længde og fødselstidspunkt. Find dåbsflag her.
- En sparebøsse i sølv. En smuk barnedåbsgave fra dig, som er gudmor, fordi den kan følge barnet hele livet. Der findes mange forskellige modeller og der er mulighed for indgravering af for eksempel barnets navn og dåbsdato. Se dem alle her.
- Et smykkeskrin. En fin dåbsgave fra gudmor, som kan følge dåbsbarnet helt ind i voksenlivet. Skrinet kan eventuelt kombineres med indgravering af navn – eller ledsages af et sæt med æsker til rokketænder eller en hårlok. Du finder det hele her.
Vil du gerne have mere inspiration, så tjek nogle af disse dåbsgaver.
Find en god faddergave
En fadder har også en vigtig rolle ved dåben og der findes mange gode forslag til faddergaver, som kan markere dette.
- Et smykke. En faddergave i form af et smykke er oplagt at pakke ind og forære den lille ny. Der fås mange forskellige smykker, du kan give i fadder dåbsgave – lige fra navnehalskæder og forbogstaver til stjernetegn og hjertesmykker. Find et stort udvalg her.
- Bestiksæt. Et bestiksæt med kniv, gaffel og ske i rustfrit stål eller sølv er en meget populær gave fra fadder. Især fordi det ikke gør noget, hvis barnet modtager mere end ét sæt – som lille kan man nemlig sagtens bruge flere! Bestiksæt fås i mange forskellige designs, både med og uden indgravering af navn. Se alle bestiksæt her.
- Kay Bojesen dyr. Oprindeligt blev de meget populære Kay Bojesen figurer faktisk fremstillet som legetøj til netop børn. Derfor er de også oplagte som faddergave. Skal denne gave fra dig som er fadder være ekstra speciel, kan du vælge at få barnets navn indgraveret på aben, sangfuglen, bamsen – eller hvilketnmodel, du ellers beslutter dig for at vælge som faddergave. Find dem her.
Har du brug for flere ideer hvad angår gave fra gudmor eller fadder? Så kan du også læse med på siderne Personlig dåbsgaver eller Dåbsgaver i sølv.